Elbiler

Så begynder det så småt med reelle el-alternativer til benzinbilen. Se eksempelvis en Citroen C1 til ca 200.000 kr og med køreegenskaber der kan sammenlignes med benzinalternativet. http://www.danskelbilkomite.dk/Elbil_salg.htm
Især Citroen og Mitsubishi har allerede konverterede biler på markedet. Ved en almindelig søgning, er der indikationer på at der indenfor det næste år, vil være en lang række elbiler i prislejet på 200-300.000 kr for en 4 personers elbil der kan køre på landevej. Regner man prisbesparelsen på strøm ind, burde den mere eller minder have udlignet prisforskellen inden ca 4 år.
Sammen med de små elbiler som Reva og Kewet, som kan fås for 100-150.000 kr fra ny og er mulige at købe brugt, er der det alternativ til benzin, der skal til for at kunne opbygge en fornuftig infrastruktur.

Some rights reserved by RevaNorge

Energi pumper til industrien

Endelig er der et firma der vil udvikle en varmepumpe til at genanvende varme fra nedkøling i industrien.
I følge Ingeniøren udleder industrien i Danmark årligt 5.000 TeraJoule spildvarme til gråspurvene, varme der i runde tal koster 1 mia kroner. Spildvarmen har hidtil ikke været rentabel at lede ud i fjernvarmenettet på grund af afgifter. Manglende teknologi til at sikre en høj varme, har ligeledes gjort det urentabelt at holde varmen indenfor huset.
Nu vil Carl Bro udvikle nogle varmepumper der ved høj tryk vil kunne få temperaturen på overskudsvarme op på mellem 95 og 150 grader. Derved kan nedkølingsvarme, fra eksempelvis et kølerum på et slagteri, bruges til skoldning i salen ved siden af.

Optimalt set burde der naturligvis også gøres noget ved afgiftsystemet, så det også er rentabelt at bruge overskudsenergi i fjernvarmenettet. Men det er den gamle historie vi kender fra en række andre energibesparende initeativer.

Som så mange andre initiativer er det lige til højrebenet, og ikke rent teknisk noget nyt, men en forbedring af eksisterende teknologi.
Der forventes at der skal bygges 500 anlæg til industrien i Danmark og fødevaresektoren vil være oplagte kunder i første omgang.
Jeg glæder mig til storslagteriet ved Horsens Nord kan blive en spiller på energimarkedet, hvis den tid kommer.

Den oprindelige artikel i ingeniøren


http://commons.wikimedia.org/wiki/User:Cskotland

Vindturbine

Helix Wind har lavet en lille video med deres vindturbiner. Det ser lovende ud, og er en ide til at lave et off the grid koncep (Mere herom senere).
Det er en ide som passer til at sætte på alle hustage, også i byer.

Men når du har set dette indlæg så se den næste. Vil du høre på 10 af dem i dit villakvarter? Men ideen er god og som du kan se på youtube kan man finde mange gode eksempler på relativt store anlæg til eksempelvis industribyggeri.

CO2 reduktion af Internettet

En hastig voksende post på det globale energiforbrug og CO2 udledning har været servicering af internettet, hvor både flere computere og især flere og større servere konstant belaster energiforbruget.

Derfor var det med glæde at jeg forleden hørte, at der er planer om at lægge større mængder servere i arktiske egne med adgang til vandenergi, termisk energi og ikke mindst gratis køling af disse servere.
Konkret er Grønland nævnt, da de nu har faste lysleder forbindelser til både Nordamerika og Europa.
Men andre områder kunne komme på tale. I dag står en stor del af de servere der trækker internettet i Europa i Irland. Men med denne konkurrence, vil omdannelsen til det digitale samfund kunne tage et skridt mod også at være omdannelsen til et mindre energikrævende samfund. Og ikke mindst et verdenssamfund der stadig giver mulighed for udvikling og forskning.

Danmark O, Fohn Fjord, Renodde.70°N/26°W ( http://flickr.com/photos/14417999@N00/76566707 ) / CC BY 2.0 ( http://creativecommons.org/licenses/by/2.0/ )

Kan i huske da alle talte om brint?

Her er et brintprojekt som forsøger at danne hele brintbaserede samfund.
Se eventuelt videoerne der tager højde for en række af de udfordringer et hvert bæredygtigt samfund står overfor.

http://www.h2pia.dk/

Billig solvarme

Prisen er styrtdykket på solvarmeandlæg med vacum rør. Senest har jeg set denne side hvor man for i omegnen af 10.000 kr kan få et anlæg der kan sammenlignes med et få år gammel anlæg til mindst det firedobbelte. Men det er low tec
dansksolvarme

Ny Hoveddør

Vi har i mange år fået at vide at vi skal isolere vores huse og skifte til thermoglas eller energivinduer. Så hvor er der stadig plads til forbedringer i privatboligen.

Diverse test man kan taste ind online er meget generelle og de fleste vil derfor ikke umiddelbart finde forbedringer her. Men i tilpas mange tilfælde er husets hoveddør voldsomt utæt, skæv eller utilstrækkeligt inddækket. Så er der træk i din entre eller baggang er det et sted hvor man for relativt begrænsede midler kan skabe en stor forandring. Og det er også for folk der bor i lejlighed.

Billede:

Some rights reserved by Lincolnian (Brian)

Alternativ måde at få nyt på.

I hele gadget branchen er det en forudsætning for økonomisk succes at man kan komme med nye modeller så ofte som muligt. Derfor er der ingen motivation til at offentiggøre én optimal løsning indenfor genren, men typisk udgives en række modeller som hver især kan lidt mere end den forige.
Inden du køber den næste mobiltelefon eller det næste kamera, skal du derfor overveje i hvor lang tid du vil bruge telefonen og hvilke udvidelsesmuligheder den har.
Køber man eksempelvis en Smarfone med Androide styresystem er udvidelsesmulighederne større end Iphone, til gengæld er der en risiko for mange flere fejl.
Har den mulighed for at skifte hardware som hukommelse, og kan man skifte cover hvis det gamle går i stykker?
Elektronikaffald er et stort problem, så alle ekstra måneder man kan ekstra kan få ud af sin gadget vil være en forbedring.
Optimalt set bør alle gadgets, ifølge mig, skulle holde til at køre mindst et batteri i sænk før man skifter den ud. Det vil sige i omkring 2 år ved daglig brug. Og det gælder alt fra telefoner til robotstøvsugere.
Og hvis man ikke sælger den videre, skal den naturligvis sendes til genbrug.
Men der er også en anden mulighed hvis man er gadgetafhængig man kan melde sig ind i http://hackerspaces.dk/  Her udfordres allerede eksisterende ting og hvis man er teknikkyndig kan man selv lave om på ens gadget. Som eksempler, får printere nyt liv i det dens mekanik er anvendelig til mange ting.

Jordvarme

Det burde være en smal sag at lægge jordvarmeanlæg ind i de fleste landejndomme. Man kunne eksempelvis lægge den lodret i en gammel brønd eller i en septiktank. Dette vil muligvis ikke være tilstrækkeligt til at få den fulde effekt, men det burde være både billigt og nemt at installere. Og netop prisen ved nedgravningen er den klart største forhindring for at lave jordvarme anlæg i privatboliger.

Kunstige muskler.

Danfoss er begyndt at seriefabrikere verdens første kunstige muskel.
Den ligner et stykke køkkenfilm med metalpoler på.

Musklen er tre ting, en motor, en akkumulator og en akurator. Den har ingen energitab og bruger kun meget lidt energi. I modsætning til eksempelvis hydraulik er den fleksibel og vil selv kunne føle sig frem. En bevægelig del udstyret med en kunstig muskel vil derfor nemt kunne tilpasse sig forskellige situationer.

Det mest geniale i en energitankegang er dens evne til både at kunne producere og opbevare energi. Et par bukser med disse muskler indbygget, vil således kunne lade din telefor op mens du går. Eller man vil kunne genanvende den energi som en kran udløser når den sænker et emne. Man vil også kunne bruge den i bølgeanlæg, eller nemt kunne lave et motionscenter hvor man producerer energi. Musklen vil også sænke den energimængde en maskine skal bruge til at holde eksempelvis en ventil eller en lås fast. De hydrauliske eller elektromagnetiske mekanismer man bruger i dag har et stort passivt strømforbrug.

Naturligvis kan musklen også bruges som muskler i eksempelvis hjemmeplejen, hvor en ”muskeljakke” vil kunne støtte ved løft.

Ideerne er mange.
artikel om kunstige muskler i ingeniøren

Indkøbscentre

Ud fra et energimæssigt synspunkt burde indkøbscentre, hvor mange specialbutikker er samlet, være en rigtig god ide.

Dette er dog forudsat af at infrasturkturen omkring centret er fornuftig. Er centret placeret i et tætbefolket område, er der tilstrækkelig offentlig transport og er det nemt at komme til og fra med varer. Disse aspekter gør det rigtig fornuftigt at lave sådan en center. Men mange af disse centre er placeret i udkanten af byen, og tiltrækker kunder med gratis parkering, Ligesom det ikke kun er specialbutikker der er placeret der. Dagligvarerbutikker, biografer og offentlige institutioner flytter også udenfor byen.

Resultatet er desværre det modsatte af energibesparelse, kæmpe opvarmede bygninger hvor alle kører i bil til og fra. Istedetfor at holde fast i konceptet at lade produktet komme til kunden, som var ideen bag de ældrer centre der blev bygget sammen med blokbyggeri, eller banegårde. Altså centre der ligger så de er nemme at komme til og fra, og har mange lokale kunder.
Byplanlægning efter en energitankegang gør det muligt for folk at gå til alle de butikker og institutioner man har brug for i hverdagen og tilbyder offentlig transport til de steder folk har behov for at besøge sjældnere.
For bystørrelser som vi har i Danmark burde man kunne indrette sig så bolig, arbejde, indkøbsmuligheder og institutioner man har brug for i hverdagen alle er inden for gåafstand, ligesom man havde det før forstaderne voksede frem.

Bølgeenergi

Dette bud på at høste bølgeenergi, er et af de seneste bud på alternative energiformer der er relevant for et land som Danmark. I første omgang er der tale om at lave anlæg til åben hav. Men med tiden vil det være tænkeligt at man vil kunne høste bølgeenergi andre steder. Jeg kan forestille mig at moleanlæg, broer, dæmninger og andre steder der allerede er tilsluttet infrasturkturen vil kunne bidrage med en rentabel energiproduktion. Eksempelvis storebæltsforbindelsen, som har en politik med at være selvforsynende med energi, vil kunne være et synligt eksempel.
Netop dette synlige eksempel er godt for at vedligeholde befolkningens bevidsthed om energiproduktion. En bevidsthed der forhåbenlig afspejles i folks livsførsel generelt.
En anden fordel ved at bruge allerede eksisterende konstruktioner til at montere bølgeanlæg på er, at tilslutningen til elnettet og vedligeholdelse vil være væsentlig billigere.
Bølgeenergi fra Wave Star

Solenergi fra Sahara

Der har nu i nogle år været meget konkrete planer om at lave store solfarme i Sahara for at producere strøm til Europa. Beregningen går på at sol fra 0,3 % af Saharas areal vil kunne dække Europas samlede energibehov. Desværre virker det for mig som ren imperialisme, ikke ideen som helhed, men de konkrete bud der er på projektet fra eksempelvis tysk side.
Projekter af denne art vil man med fordel kunne bruge som politisk stabiliserende, men det kræver en konstruktion hvor de lokale lande vil kunne drage nytte af teknologien. Eksempelvis vil et større solanlæg kunne begrænse udbredelsen af en ørken ved at lave havvand om til ferskvand som kan bruges til vanding. Omkring disse anlæg vil der derfor opstå mulighed for store samfund, og ørkenbegrænsning.
Blandt de lande der vil have mest fordel af denne teknologi er verdens mest ustabile, og her tænker jeg alle lande der ligger nær ækvator. Men en politisk plan a la Marshalplanen, vil skabe en motivation hos lokale styrer til at deltage i projektet.
I denne plan skal naturligvis indgå ideer om økonomisk og politisk åbenhed. Her skal vi i Europa naturligvis ophæve vores landbrugssubsidier, så det kan betale sig at dyrke fødevarer i Afrika. Landende vil blive nød til at blive fuldt integreret i projektet, for at sikre stabilitet. Der er store infrastrukturelle udfordringer som kan bremse projektet. Men lande som Saudiarabien og Ægypten der både har ressourcer, relativ stabilitet og infrastruktur til at være foregangslande. Og ville kunne bane vejen for større anlæg i nord-vest afrika hvor vi vil kunne få mest glæde af det i Europa.
I Europa har vi også mulighed for at lave anlæg i mindre målstok. Dette vil ligeledes kunne tjene som lokal udvikling i nogle af de fattigste regioner i Europa. Spanien er allerede langt med vindenergi og har derfor også infrastrukturen til at lave større anlæg, Syditalien vil kunne bekæmpe arbejdsløshed og organiseret kriminalitet, Cypern vil kunne stabilisere sig yderligere og Balkan kan bruge det som forsoningsprojekter. Desuden er der et stort potentiale i projektet for et land som Tyrkiet, der i dag er noget klemt energimæssigt. Disse regioner er dog så tætbefolkede at vi ikke taler om 10.000 vis af kvadratkilometer. Men nærmere anlæg der vil kunne bruges som udviklingsprojekter, til lokalt gavn.

Grøn tankegang?

Er vi igang med at løse et energispørgsmål eller omlægger vi bare så der er plads til fortsat overforbrug?
Den gammeldags glødepære er ude og lavenergi belysning er inde, men vi slår rekorder i julebelysning.
Fladskærme har overtaget fra mere energikrævende billedrørs skærme. Men vi skifter oftere ud og har flere og større skærme.
Den bærbare computer har samme historie som fladskærmene. Sparer strøm, men vi har flere og de holder kortere tid.
Vi efterisolerer gamle huse og bygger nye lavenergihuse. De nye huse er bare væsentlig større end de gamle og har garager med gulvvarme og spa.
Vi køber økologisk mad, men vil have flere eksotiske madvarer og mere forarbejdede madvarer.
Vi har vindmøllestrøm, men bruger totalt set mere energi.
Kravene skærpes for industriens udledning og brugen af "farlige" kemikalier, men vi køber stadig flere dimser og smider mere ud.
Hvis vi begynder at køre elbil, vil vi så køre flere eller færre kilometer?

Grøn vækst?

Dette mantra for udvikling som vores regering forsøger at lancere, hvad betyder det?
Vi har en lovgivning der reelt forbyder husstandsvindmøller, og besværliggør alle former for landvindmøller generelt. Dette var hjørnestenen i vindmølleeventyret. Dette meget synlige eksempel på grøn tankegang, har også har ført en bevidstgørelse om energi produktion og besparelse generelt med sig. Således har vi også en af de førende termostat virksomheder, nogle af de mest grønne byggereglementer i verden og en høj sparebevidsthed i befolkningen.
Grunfoss har et bølgeenergi værk til testning, dette kan serieproduceres i 2011, men er der politiske signaler til at godkende opstillingen?
Solenergi til el har indtil nu kunne køre elmåleren baglæns, men dette er netop til overvejelse, og vil nok blive standset, og derved vil anlægene blive for dyre for private personer.
Solenergi til varmeproduktion er nemt, simpelt og billigt, men der er et loft på hvor meget man må producere hvis man er tilknyttet fjernvarme.
Ligeledes har vi en lovgivning der friholder elbiler for afgifter. Dette løber desværre ud i 2012. Men inden 2012 er der næppe gennemtestede, seriefabrikerede elbiler på markedet, i et antal der vil gøre den store forskel. Men et politisk signal om at vi vil være foregangsmænd på området, vil efter min vurdering kunne skabe et nyt "vindmølleeventyr". Der er allerede en dansk elbil, Lynx, og Europas første fabrik til produktion af el-bilbatterier er på vej til Danmark. Men usikkerheden om fremtidens afgifter vil nok desværre afskrække firmaer fra at lave større produktion i Danmark.
Hybridbiler er der stadig usikkerhed om afgiftsmæssigt Argumentet imod er at de kan være en omvej til en luxusbil, der alligevel kommer til at køre på diesel.
Vores tog kører stadig på diesel, selvom et IC3 tog bliver drevet af elmotore, med en dieselmotor som generator. IC4 togene skulle også være dieseltog, selvom el er standard i de fleste nye tog i Europa.
Vi har måske verdens største offentlige sektor, er den enegirigtig? Mange kommuner vedligeholder og forbedre ikke deres bygninger tilstrækkeligt Argumentet skulle være at nybyggeri kommer fra en anden kasse, og engangsinvisteringer kan være nemmere at at få igennem politisk end generelle høje offentlige udgifter.
Så gør vi noget der kan give Grøn vækst, eller bliver vi overhalet indenom?

Bil nummer koster 2 måneders ferie

Istedet for en elbil, kunne man helt lade være med at have en bil nummer 2. Dette vil spare både på energien og økonomisk.

En lille, fornuftig, billig, brugt bil koster dig mindst 2.500 kr om måneden at køre. Med en normal mellem-lav indtægt på 25.000 kr om måneden for fuldtidsarbejde arbejder du de sidste 32 timer hver måned for at have denne bil. Altså mere end 4 hele arbejdsdage om måneden, eller over 2 måneder om året.

Hvis du istedet gik dette timetal ned i arbejdstid, ville du kunne cykle op til 20 km hver vej, uden at bruge mere tid end før. Du kunne også lave aftaler om at køre sammen med andre, eller bruge offentlig transport. I det sidst nævnte tilfælde vil det desværre være nødvendigt at køre på månedskort eller lignende, da prisen for enkeltbiletter ofte er forbavsende tæt på prisen for at køre selv.

Man kunne også tage en ekstra lang ferie hvor man kunne bytter hus med nogle andre, og derved holder de faste udgifter status quo. Eller man kunne bruge tiden til at lave nogle af de ting man alternativt ville betale andre for, som renovering, børnepasning, rengøring, madlavning og derved spare endnu flere penge og ressourcer. 

Hvis du har børn, har du mulighed for at holde forældreorlov i et år mere, end der er barselsdagpenge til, og derfor kan alle børnefamilier holde selvbetalt fri uden at det går ud over ansættelsesgraden og uden chefen kan sige nej. Hvem vil ikke se sine børn lidt ekstra?

Hvor meget koster din bil at have og vil du hellere bruge den tid på noget andet?

fordeling af elforbrug

Den største udfordring indenfor fremtidens elforbrug er opsparing af energi fra grønne energikilder og fordeling af elforbruget væk fra topbelastningsperioder. Her mangler vi en økonomisk motivation, som man eventuelt kunne give ved at lade elpriserne afspejle de faktiske udgifter fordelt over døgnet. Sådan vil man blive motiveret til at bruge eksempelvis vaskemaskine og tørretumbler om natten. Her kunne man forestille sig at strømmen kostede under 1 kr pr. kwh og i ulvetimen ved 19 tiden kunne man forestille sig at strømmen kostede over 10 kr pr. kwh.
Det sidste vil motivere til yderligere besparelser i husholdningerne, og til at gentænke nogle af de installationer man allerede har. Hvis den bærbare computer eksempelvis kunne indstilles til kun at lade på batteriet om natten, eller man brugte batteristrøm i topbelastningsperioden. Denne mulighed er et spørgsmål om software og vil sansynligvis blive lavet hvis der var en motivation.
Andre steder man kunne lave noget tilsvarende var ved at installere batterier i fjernsyn. Eller ved at lave batterier i gadebelysningen så de første timers forbrug var opsparet strøm. Mulighederne er mange med de batterityper der er ved at opstå.

el-cykel i forhold til el-knallert

Efter mit indlæg i går om det andet køretøj er jeg blevet gjort opmærksom på et par ting som jeg ikke havde taget hensyn til. Disse ting tipper absolut min beslutning fra at ville købe en el-knallert til en el-cykel.
Batterierne er i de fleste tilfælde flere generationer nyere på el-cykler end for el-knallerter, og de vil typisk blive ladet op indendørs. Derfor vil holdbarheden under danske forhold også være bedst for cyklens vedkommende. Jeg vidste godt at teknologien var ældre, men jeg havde forventet at el-knallertens lastevne der er ca. 10 gange større end cyklens kunne udnytte denne teknologi optimalt. Men det virker ikke som tilfældet.
El-cykler har været på markedet i Danmark i mange år, og den kan derfor repareres hos de fleste cykelsmede.
Den typiske el-cykel er indstillet til at køre 25 km/t og hastigheden på nye knallerter vil blive sat ned til netop 25 km/t.
Ideen med en el-knallert er stadig fantastisk god men flere påpeger at man ikke udnytter den ekstra lastevne til at få en reel høj aktionsradius. Således er har flere oplevet at man kan køre lige så langt på en el-cykel der er indstillet til at kunne køre uden brug af pedaler, som på en mindre el-knallert.
En elcykel skal ikke forsikres og indregistreres så alt i alt, er der kun meget få faste udgifter. Og med priser der stadig er faldende vil el-cykler om ganske få år sandsynligvis være almindelig for alle aldersgrupper.

Køretøj nummer 2

Det er med glæde jeg ser at der efterhånden kommer el alternativer til køretøj nummer to.
Jeg finder dog stadig el-biler og ellerter for dyre og for ufleksible. Med et dagligt kørselsbehov på 30-40 km burde el være perfekt. Derfor har jeg fundet et alternativ i en el-knallert, der for eludgaverne koster ca. det samme som deres benzin fætre, og hvor det lavere energiforbrug sagtens kan nå at tjene batterierne ind. Samtidig har man forhåbentlig et køretøj der er mindre vedligeholdelse på end alternativerne.
Jeg har også set på cykler med hjælpemotor der prismæssigt kan være dýrere end en el-knallert, men hvor man har fordelen af motionen. På sådan en cykel vil mine 15-20 km hver vej til arbejde ikke føles så lange som på en almindelig cykel, og ærlig talt finder jeg det for langt på min gamle havelåge.
Helst vil jeg gerne have en rigtig elbil eller i det mindste en lukket el-scooter a la ellerten. Men den må vente til der findes velkørende (brugte) køretøjer der koster under 30.000 kr og som jeg kan få serviceret. Dette køretøj skal køre hver dag, da mit job og ægteskab nok står på spil hvis det ikke gør.

Det er svært at lægge links til dette indlæg, da markedet er så nyt at priser og modeller forandrer sig ret hurtigt. Hvis du vil søge så kan jeg oplyse at hvis du søger efter elscootere finder i motoriserede kørestole og handicaphjælpemidler.
Desuden kan din lokale cykelsmed sansyneligvis finde en pris eller rådgive dig, ligesom der findes mange hjemmesider.
Folkecentret i thy om elknallerter

Lodretstående vindmøller - simpel idé i lækkert design

Den nye generation af hustandsmøller bliver muligvis lodretstående som denne
Helix Wind.
http://www.helixwind.com/en/
Ideen er teknisk simpel med kun en bevægelig del, så generatoren står stillle og der er ingen retningskorrektion.
Ulempen er naturligvis, at hvor vindens pres på vindmøllen med den vandrette akse primært påvirker møllens tårnkonstruktion, påvirker vinden den lodretståendes mølles akse. Derfor er der også en klar begrænsning i hvor store vindmøller der kan betale sig at lave med lodretstående akser.
Men som hustandsmølle er den perfekt, den er simpel, kræver næsten ingen vedligeholdelse, er sikker i forhold til fugle, larmer muligvis mindre og er smuk.
I TV-programmet Klima Nørd lavede de en sådan mølle med olietønder, men jeg er nu mere til den elegante model herover. Klima Nørd udsendelse nr. 6

Opsparing af energi i vandtårne

Det største problem med vedvarende energikilder er at de ofte ikke er særligt stabile, især vindmøller som vi må forvente skal danne rygraden i denne energiforsyning i mange år fremover, forudsætter at vi kan opspare energien når den er der.

Et oplagt sted at opspare denne energi er i vandtårne. Den samlede energimængde i et enkelt vandtårn er godt nok begrænset, men da topbelastningsperioden for både vand og el falder sammen vil vandtårne både kunne opspare "overskudsenergi" og tage toppen af elforbruger i topbelastningsperioderne.

Vandtårnene skal naturligvis udstyres med en strømstyring der både tager hensyn til overskudsproduktion af strøm og efterspørgslen på vand.

Ud over traditionelle vandtårne som vi kender det her fra Hasle i Århus, kunne man forestille sig at indføre det som standard i høje bygninger, ligesom man kan lave det i forbindelse med idrætsanlæg, skoler og andet offentlig byggeri hvor der vil være mulighed for tilsyn.

Private boliger og virksomheder, der har højtliggende bygninger, kunne eventuelt tilbyde denne energiopsparing som en ydelse der kunne modregnes på deres eget vandforbrug, ligesom vi kender det fra privat el-produktion.

Velkommen til denne Blog der skal handle om energi, nærmere bestemt alternativ energi.
Mine indlæg vil være en blanding af kommentarer til allerede eksisterende projekter og mine tanker om hvordan vi kan gøre ting bedre.
Arne