Solenergi fra Sahara

Der har nu i nogle år været meget konkrete planer om at lave store solfarme i Sahara for at producere strøm til Europa. Beregningen går på at sol fra 0,3 % af Saharas areal vil kunne dække Europas samlede energibehov. Desværre virker det for mig som ren imperialisme, ikke ideen som helhed, men de konkrete bud der er på projektet fra eksempelvis tysk side.
Projekter af denne art vil man med fordel kunne bruge som politisk stabiliserende, men det kræver en konstruktion hvor de lokale lande vil kunne drage nytte af teknologien. Eksempelvis vil et større solanlæg kunne begrænse udbredelsen af en ørken ved at lave havvand om til ferskvand som kan bruges til vanding. Omkring disse anlæg vil der derfor opstå mulighed for store samfund, og ørkenbegrænsning.
Blandt de lande der vil have mest fordel af denne teknologi er verdens mest ustabile, og her tænker jeg alle lande der ligger nær ækvator. Men en politisk plan a la Marshalplanen, vil skabe en motivation hos lokale styrer til at deltage i projektet.
I denne plan skal naturligvis indgå ideer om økonomisk og politisk åbenhed. Her skal vi i Europa naturligvis ophæve vores landbrugssubsidier, så det kan betale sig at dyrke fødevarer i Afrika. Landende vil blive nød til at blive fuldt integreret i projektet, for at sikre stabilitet. Der er store infrastrukturelle udfordringer som kan bremse projektet. Men lande som Saudiarabien og Ægypten der både har ressourcer, relativ stabilitet og infrastruktur til at være foregangslande. Og ville kunne bane vejen for større anlæg i nord-vest afrika hvor vi vil kunne få mest glæde af det i Europa.
I Europa har vi også mulighed for at lave anlæg i mindre målstok. Dette vil ligeledes kunne tjene som lokal udvikling i nogle af de fattigste regioner i Europa. Spanien er allerede langt med vindenergi og har derfor også infrastrukturen til at lave større anlæg, Syditalien vil kunne bekæmpe arbejdsløshed og organiseret kriminalitet, Cypern vil kunne stabilisere sig yderligere og Balkan kan bruge det som forsoningsprojekter. Desuden er der et stort potentiale i projektet for et land som Tyrkiet, der i dag er noget klemt energimæssigt. Disse regioner er dog så tætbefolkede at vi ikke taler om 10.000 vis af kvadratkilometer. Men nærmere anlæg der vil kunne bruges som udviklingsprojekter, til lokalt gavn.