Grøn vækst?

Dette mantra for udvikling som vores regering forsøger at lancere, hvad betyder det?
Vi har en lovgivning der reelt forbyder husstandsvindmøller, og besværliggør alle former for landvindmøller generelt. Dette var hjørnestenen i vindmølleeventyret. Dette meget synlige eksempel på grøn tankegang, har også har ført en bevidstgørelse om energi produktion og besparelse generelt med sig. Således har vi også en af de førende termostat virksomheder, nogle af de mest grønne byggereglementer i verden og en høj sparebevidsthed i befolkningen.
Grunfoss har et bølgeenergi værk til testning, dette kan serieproduceres i 2011, men er der politiske signaler til at godkende opstillingen?
Solenergi til el har indtil nu kunne køre elmåleren baglæns, men dette er netop til overvejelse, og vil nok blive standset, og derved vil anlægene blive for dyre for private personer.
Solenergi til varmeproduktion er nemt, simpelt og billigt, men der er et loft på hvor meget man må producere hvis man er tilknyttet fjernvarme.
Ligeledes har vi en lovgivning der friholder elbiler for afgifter. Dette løber desværre ud i 2012. Men inden 2012 er der næppe gennemtestede, seriefabrikerede elbiler på markedet, i et antal der vil gøre den store forskel. Men et politisk signal om at vi vil være foregangsmænd på området, vil efter min vurdering kunne skabe et nyt "vindmølleeventyr". Der er allerede en dansk elbil, Lynx, og Europas første fabrik til produktion af el-bilbatterier er på vej til Danmark. Men usikkerheden om fremtidens afgifter vil nok desværre afskrække firmaer fra at lave større produktion i Danmark.
Hybridbiler er der stadig usikkerhed om afgiftsmæssigt Argumentet imod er at de kan være en omvej til en luxusbil, der alligevel kommer til at køre på diesel.
Vores tog kører stadig på diesel, selvom et IC3 tog bliver drevet af elmotore, med en dieselmotor som generator. IC4 togene skulle også være dieseltog, selvom el er standard i de fleste nye tog i Europa.
Vi har måske verdens største offentlige sektor, er den enegirigtig? Mange kommuner vedligeholder og forbedre ikke deres bygninger tilstrækkeligt Argumentet skulle være at nybyggeri kommer fra en anden kasse, og engangsinvisteringer kan være nemmere at at få igennem politisk end generelle høje offentlige udgifter.
Så gør vi noget der kan give Grøn vækst, eller bliver vi overhalet indenom?

Ingen kommentarer: