Solenergi fra Sahara

Der har nu i nogle år været meget konkrete planer om at lave store solfarme i Sahara for at producere strøm til Europa. Beregningen går på at sol fra 0,3 % af Saharas areal vil kunne dække Europas samlede energibehov. Desværre virker det for mig som ren imperialisme, ikke ideen som helhed, men de konkrete bud der er på projektet fra eksempelvis tysk side.
Projekter af denne art vil man med fordel kunne bruge som politisk stabiliserende, men det kræver en konstruktion hvor de lokale lande vil kunne drage nytte af teknologien. Eksempelvis vil et større solanlæg kunne begrænse udbredelsen af en ørken ved at lave havvand om til ferskvand som kan bruges til vanding. Omkring disse anlæg vil der derfor opstå mulighed for store samfund, og ørkenbegrænsning.
Blandt de lande der vil have mest fordel af denne teknologi er verdens mest ustabile, og her tænker jeg alle lande der ligger nær ækvator. Men en politisk plan a la Marshalplanen, vil skabe en motivation hos lokale styrer til at deltage i projektet.
I denne plan skal naturligvis indgå ideer om økonomisk og politisk åbenhed. Her skal vi i Europa naturligvis ophæve vores landbrugssubsidier, så det kan betale sig at dyrke fødevarer i Afrika. Landende vil blive nød til at blive fuldt integreret i projektet, for at sikre stabilitet. Der er store infrastrukturelle udfordringer som kan bremse projektet. Men lande som Saudiarabien og Ægypten der både har ressourcer, relativ stabilitet og infrastruktur til at være foregangslande. Og ville kunne bane vejen for større anlæg i nord-vest afrika hvor vi vil kunne få mest glæde af det i Europa.
I Europa har vi også mulighed for at lave anlæg i mindre målstok. Dette vil ligeledes kunne tjene som lokal udvikling i nogle af de fattigste regioner i Europa. Spanien er allerede langt med vindenergi og har derfor også infrastrukturen til at lave større anlæg, Syditalien vil kunne bekæmpe arbejdsløshed og organiseret kriminalitet, Cypern vil kunne stabilisere sig yderligere og Balkan kan bruge det som forsoningsprojekter. Desuden er der et stort potentiale i projektet for et land som Tyrkiet, der i dag er noget klemt energimæssigt. Disse regioner er dog så tætbefolkede at vi ikke taler om 10.000 vis af kvadratkilometer. Men nærmere anlæg der vil kunne bruges som udviklingsprojekter, til lokalt gavn.

Grøn tankegang?

Er vi igang med at løse et energispørgsmål eller omlægger vi bare så der er plads til fortsat overforbrug?
Den gammeldags glødepære er ude og lavenergi belysning er inde, men vi slår rekorder i julebelysning.
Fladskærme har overtaget fra mere energikrævende billedrørs skærme. Men vi skifter oftere ud og har flere og større skærme.
Den bærbare computer har samme historie som fladskærmene. Sparer strøm, men vi har flere og de holder kortere tid.
Vi efterisolerer gamle huse og bygger nye lavenergihuse. De nye huse er bare væsentlig større end de gamle og har garager med gulvvarme og spa.
Vi køber økologisk mad, men vil have flere eksotiske madvarer og mere forarbejdede madvarer.
Vi har vindmøllestrøm, men bruger totalt set mere energi.
Kravene skærpes for industriens udledning og brugen af "farlige" kemikalier, men vi køber stadig flere dimser og smider mere ud.
Hvis vi begynder at køre elbil, vil vi så køre flere eller færre kilometer?

Grøn vækst?

Dette mantra for udvikling som vores regering forsøger at lancere, hvad betyder det?
Vi har en lovgivning der reelt forbyder husstandsvindmøller, og besværliggør alle former for landvindmøller generelt. Dette var hjørnestenen i vindmølleeventyret. Dette meget synlige eksempel på grøn tankegang, har også har ført en bevidstgørelse om energi produktion og besparelse generelt med sig. Således har vi også en af de førende termostat virksomheder, nogle af de mest grønne byggereglementer i verden og en høj sparebevidsthed i befolkningen.
Grunfoss har et bølgeenergi værk til testning, dette kan serieproduceres i 2011, men er der politiske signaler til at godkende opstillingen?
Solenergi til el har indtil nu kunne køre elmåleren baglæns, men dette er netop til overvejelse, og vil nok blive standset, og derved vil anlægene blive for dyre for private personer.
Solenergi til varmeproduktion er nemt, simpelt og billigt, men der er et loft på hvor meget man må producere hvis man er tilknyttet fjernvarme.
Ligeledes har vi en lovgivning der friholder elbiler for afgifter. Dette løber desværre ud i 2012. Men inden 2012 er der næppe gennemtestede, seriefabrikerede elbiler på markedet, i et antal der vil gøre den store forskel. Men et politisk signal om at vi vil være foregangsmænd på området, vil efter min vurdering kunne skabe et nyt "vindmølleeventyr". Der er allerede en dansk elbil, Lynx, og Europas første fabrik til produktion af el-bilbatterier er på vej til Danmark. Men usikkerheden om fremtidens afgifter vil nok desværre afskrække firmaer fra at lave større produktion i Danmark.
Hybridbiler er der stadig usikkerhed om afgiftsmæssigt Argumentet imod er at de kan være en omvej til en luxusbil, der alligevel kommer til at køre på diesel.
Vores tog kører stadig på diesel, selvom et IC3 tog bliver drevet af elmotore, med en dieselmotor som generator. IC4 togene skulle også være dieseltog, selvom el er standard i de fleste nye tog i Europa.
Vi har måske verdens største offentlige sektor, er den enegirigtig? Mange kommuner vedligeholder og forbedre ikke deres bygninger tilstrækkeligt Argumentet skulle være at nybyggeri kommer fra en anden kasse, og engangsinvisteringer kan være nemmere at at få igennem politisk end generelle høje offentlige udgifter.
Så gør vi noget der kan give Grøn vækst, eller bliver vi overhalet indenom?

Bil nummer koster 2 måneders ferie

Istedet for en elbil, kunne man helt lade være med at have en bil nummer 2. Dette vil spare både på energien og økonomisk.

En lille, fornuftig, billig, brugt bil koster dig mindst 2.500 kr om måneden at køre. Med en normal mellem-lav indtægt på 25.000 kr om måneden for fuldtidsarbejde arbejder du de sidste 32 timer hver måned for at have denne bil. Altså mere end 4 hele arbejdsdage om måneden, eller over 2 måneder om året.

Hvis du istedet gik dette timetal ned i arbejdstid, ville du kunne cykle op til 20 km hver vej, uden at bruge mere tid end før. Du kunne også lave aftaler om at køre sammen med andre, eller bruge offentlig transport. I det sidst nævnte tilfælde vil det desværre være nødvendigt at køre på månedskort eller lignende, da prisen for enkeltbiletter ofte er forbavsende tæt på prisen for at køre selv.

Man kunne også tage en ekstra lang ferie hvor man kunne bytter hus med nogle andre, og derved holder de faste udgifter status quo. Eller man kunne bruge tiden til at lave nogle af de ting man alternativt ville betale andre for, som renovering, børnepasning, rengøring, madlavning og derved spare endnu flere penge og ressourcer. 

Hvis du har børn, har du mulighed for at holde forældreorlov i et år mere, end der er barselsdagpenge til, og derfor kan alle børnefamilier holde selvbetalt fri uden at det går ud over ansættelsesgraden og uden chefen kan sige nej. Hvem vil ikke se sine børn lidt ekstra?

Hvor meget koster din bil at have og vil du hellere bruge den tid på noget andet?

fordeling af elforbrug

Den største udfordring indenfor fremtidens elforbrug er opsparing af energi fra grønne energikilder og fordeling af elforbruget væk fra topbelastningsperioder. Her mangler vi en økonomisk motivation, som man eventuelt kunne give ved at lade elpriserne afspejle de faktiske udgifter fordelt over døgnet. Sådan vil man blive motiveret til at bruge eksempelvis vaskemaskine og tørretumbler om natten. Her kunne man forestille sig at strømmen kostede under 1 kr pr. kwh og i ulvetimen ved 19 tiden kunne man forestille sig at strømmen kostede over 10 kr pr. kwh.
Det sidste vil motivere til yderligere besparelser i husholdningerne, og til at gentænke nogle af de installationer man allerede har. Hvis den bærbare computer eksempelvis kunne indstilles til kun at lade på batteriet om natten, eller man brugte batteristrøm i topbelastningsperioden. Denne mulighed er et spørgsmål om software og vil sansynligvis blive lavet hvis der var en motivation.
Andre steder man kunne lave noget tilsvarende var ved at installere batterier i fjernsyn. Eller ved at lave batterier i gadebelysningen så de første timers forbrug var opsparet strøm. Mulighederne er mange med de batterityper der er ved at opstå.

el-cykel i forhold til el-knallert

Efter mit indlæg i går om det andet køretøj er jeg blevet gjort opmærksom på et par ting som jeg ikke havde taget hensyn til. Disse ting tipper absolut min beslutning fra at ville købe en el-knallert til en el-cykel.
Batterierne er i de fleste tilfælde flere generationer nyere på el-cykler end for el-knallerter, og de vil typisk blive ladet op indendørs. Derfor vil holdbarheden under danske forhold også være bedst for cyklens vedkommende. Jeg vidste godt at teknologien var ældre, men jeg havde forventet at el-knallertens lastevne der er ca. 10 gange større end cyklens kunne udnytte denne teknologi optimalt. Men det virker ikke som tilfældet.
El-cykler har været på markedet i Danmark i mange år, og den kan derfor repareres hos de fleste cykelsmede.
Den typiske el-cykel er indstillet til at køre 25 km/t og hastigheden på nye knallerter vil blive sat ned til netop 25 km/t.
Ideen med en el-knallert er stadig fantastisk god men flere påpeger at man ikke udnytter den ekstra lastevne til at få en reel høj aktionsradius. Således er har flere oplevet at man kan køre lige så langt på en el-cykel der er indstillet til at kunne køre uden brug af pedaler, som på en mindre el-knallert.
En elcykel skal ikke forsikres og indregistreres så alt i alt, er der kun meget få faste udgifter. Og med priser der stadig er faldende vil el-cykler om ganske få år sandsynligvis være almindelig for alle aldersgrupper.

Køretøj nummer 2

Det er med glæde jeg ser at der efterhånden kommer el alternativer til køretøj nummer to.
Jeg finder dog stadig el-biler og ellerter for dyre og for ufleksible. Med et dagligt kørselsbehov på 30-40 km burde el være perfekt. Derfor har jeg fundet et alternativ i en el-knallert, der for eludgaverne koster ca. det samme som deres benzin fætre, og hvor det lavere energiforbrug sagtens kan nå at tjene batterierne ind. Samtidig har man forhåbentlig et køretøj der er mindre vedligeholdelse på end alternativerne.
Jeg har også set på cykler med hjælpemotor der prismæssigt kan være dýrere end en el-knallert, men hvor man har fordelen af motionen. På sådan en cykel vil mine 15-20 km hver vej til arbejde ikke føles så lange som på en almindelig cykel, og ærlig talt finder jeg det for langt på min gamle havelåge.
Helst vil jeg gerne have en rigtig elbil eller i det mindste en lukket el-scooter a la ellerten. Men den må vente til der findes velkørende (brugte) køretøjer der koster under 30.000 kr og som jeg kan få serviceret. Dette køretøj skal køre hver dag, da mit job og ægteskab nok står på spil hvis det ikke gør.

Det er svært at lægge links til dette indlæg, da markedet er så nyt at priser og modeller forandrer sig ret hurtigt. Hvis du vil søge så kan jeg oplyse at hvis du søger efter elscootere finder i motoriserede kørestole og handicaphjælpemidler.
Desuden kan din lokale cykelsmed sansyneligvis finde en pris eller rådgive dig, ligesom der findes mange hjemmesider.
Folkecentret i thy om elknallerter

Lodretstående vindmøller - simpel idé i lækkert design

Den nye generation af hustandsmøller bliver muligvis lodretstående som denne
Helix Wind.
http://www.helixwind.com/en/
Ideen er teknisk simpel med kun en bevægelig del, så generatoren står stillle og der er ingen retningskorrektion.
Ulempen er naturligvis, at hvor vindens pres på vindmøllen med den vandrette akse primært påvirker møllens tårnkonstruktion, påvirker vinden den lodretståendes mølles akse. Derfor er der også en klar begrænsning i hvor store vindmøller der kan betale sig at lave med lodretstående akser.
Men som hustandsmølle er den perfekt, den er simpel, kræver næsten ingen vedligeholdelse, er sikker i forhold til fugle, larmer muligvis mindre og er smuk.
I TV-programmet Klima Nørd lavede de en sådan mølle med olietønder, men jeg er nu mere til den elegante model herover. Klima Nørd udsendelse nr. 6

Opsparing af energi i vandtårne

Det største problem med vedvarende energikilder er at de ofte ikke er særligt stabile, især vindmøller som vi må forvente skal danne rygraden i denne energiforsyning i mange år fremover, forudsætter at vi kan opspare energien når den er der.

Et oplagt sted at opspare denne energi er i vandtårne. Den samlede energimængde i et enkelt vandtårn er godt nok begrænset, men da topbelastningsperioden for både vand og el falder sammen vil vandtårne både kunne opspare "overskudsenergi" og tage toppen af elforbruger i topbelastningsperioderne.

Vandtårnene skal naturligvis udstyres med en strømstyring der både tager hensyn til overskudsproduktion af strøm og efterspørgslen på vand.

Ud over traditionelle vandtårne som vi kender det her fra Hasle i Århus, kunne man forestille sig at indføre det som standard i høje bygninger, ligesom man kan lave det i forbindelse med idrætsanlæg, skoler og andet offentlig byggeri hvor der vil være mulighed for tilsyn.

Private boliger og virksomheder, der har højtliggende bygninger, kunne eventuelt tilbyde denne energiopsparing som en ydelse der kunne modregnes på deres eget vandforbrug, ligesom vi kender det fra privat el-produktion.

Velkommen til denne Blog der skal handle om energi, nærmere bestemt alternativ energi.
Mine indlæg vil være en blanding af kommentarer til allerede eksisterende projekter og mine tanker om hvordan vi kan gøre ting bedre.
Arne