Du kender nok lyden af et stykke hårdt udspændt pastik eller snor der vibrere i vinden. Eksempelvis fra snoren man har bundet ting fast på en trailer med.
Den vibration kan man lave til el uden at have behov for bevægelige dele. Derved har man en mulighed for at producere el steder hvor man ikke kan vedligeholde en generator, eller steder hvor der er et stort slid fra vejr og vind.
Læs mere på alternativenergi.org
To ud af tre boligejere ønsker at lave energi selv
Jeg faldt over denne artikel fra Dansk Byggeri der har fået foretaget en analyse af boligejeres forhold til energioptimering af huse.
Her forventer ca. 500.000 boligejere at energioptimere deres bolig i løbet af de næste to år. Ligesom 2/3 af boligejerne kunne finde det attraktivt at lave en alternativ energikilde i forbindelse med deres hus.
Tallene taler egentlig for sig selv, på trods af en mildets talt slingrende politik på området, er alternativ energi en folkesag. En sag langt de fleste mennesker kan se en mening i.
Det der holder folk tilbage er manglende overblik over afprøvede muligheder og manglende økonomiske eksempler.
Begge dele kan jeg selv nikke genkendende til. At finde en håndværker med erfaring indenfor alternativ energi er noget af en opgave. Hovedparten af branchen er baseret på, at folk selv er med til at installere anlægene. Desuden tager samtlige økonomiske beregninger, jeg har set, udgangspunkt i en idealsituation eller enkelteksempler. Jeg har stadig til gode at se analyser af flere hundrede solfanger- og jordvarmeanlæg. At se hvor stor fejlraten er, at få anbefalet håndværkere, eller bare at se en hjemmeside fra en håndværker hvor de offentliggør resultaterne at de anlæg de har installeret.
Selv har jeg aktivt forsøgt at få en solfanger på mit tag siden jeg købte mit hus for to år siden. Men har stadig til gode at få et tilbud hvor alle forhold er taget med.
Her forventer ca. 500.000 boligejere at energioptimere deres bolig i løbet af de næste to år. Ligesom 2/3 af boligejerne kunne finde det attraktivt at lave en alternativ energikilde i forbindelse med deres hus.
 |
| Foto: TheFriendlyFriend CC: A, SA |
Det der holder folk tilbage er manglende overblik over afprøvede muligheder og manglende økonomiske eksempler.
Begge dele kan jeg selv nikke genkendende til. At finde en håndværker med erfaring indenfor alternativ energi er noget af en opgave. Hovedparten af branchen er baseret på, at folk selv er med til at installere anlægene. Desuden tager samtlige økonomiske beregninger, jeg har set, udgangspunkt i en idealsituation eller enkelteksempler. Jeg har stadig til gode at se analyser af flere hundrede solfanger- og jordvarmeanlæg. At se hvor stor fejlraten er, at få anbefalet håndværkere, eller bare at se en hjemmeside fra en håndværker hvor de offentliggør resultaterne at de anlæg de har installeret.
Selv har jeg aktivt forsøgt at få en solfanger på mit tag siden jeg købte mit hus for to år siden. Men har stadig til gode at få et tilbud hvor alle forhold er taget med.
Bølgeenergi
Indtil nu har diverse bølgeenergiprojekter haft det svært. Enten er de forlist som resultat af manglende finansiering eller de er simpelthen forlist. Her er et bud på et fleksibelt anlæg der kunne bruges i mange forskellige afskygninger.
Anlægget består af en række flydende leddelte rør, der skaber energi når de bevæger sig i forhold til hinanden. (se filmen) Slangerne bør placeres på relativt dybt vand for at få en stor effekt hvilket skaber et problem i forhold til infrastrukturen. Havvindmøller placeres eksempelvis på lavt vand.
En oplagt mulighed er at placere den i forbindelse med ældre havboreplatforme. Steder hvor infrastrukturen er iorden og hvor det er realistisk at få strøm eller brint til land igennem en eksisterende rørledning.
Andre anvendelsesmuligheder er at bruge rørene som supplement til solenergi i øsamfund.
En tredie mulighed kunne være at placere ladestationer til havs, så skibe kunne lade strøm eller brint og derved gøre hybriddrift af skibsdrift muligt.
Hvis enhederne er udstyret med GPS, vil man ved forlis kunne finde dem igen, og skibe vil kunne navigere i forhold til dem.
Anlægget består af en række flydende leddelte rør, der skaber energi når de bevæger sig i forhold til hinanden. (se filmen) Slangerne bør placeres på relativt dybt vand for at få en stor effekt hvilket skaber et problem i forhold til infrastrukturen. Havvindmøller placeres eksempelvis på lavt vand.
En oplagt mulighed er at placere den i forbindelse med ældre havboreplatforme. Steder hvor infrastrukturen er iorden og hvor det er realistisk at få strøm eller brint til land igennem en eksisterende rørledning.
Andre anvendelsesmuligheder er at bruge rørene som supplement til solenergi i øsamfund.
En tredie mulighed kunne være at placere ladestationer til havs, så skibe kunne lade strøm eller brint og derved gøre hybriddrift af skibsdrift muligt.
Hvis enhederne er udstyret med GPS, vil man ved forlis kunne finde dem igen, og skibe vil kunne navigere i forhold til dem.
Regn den selv ud på energiområdet
Hvorfor er så få interesseret i at gøre noget på energiområdet, og hvorfor oplever mange at de løber panden mod en mur når de endelig forsøger at gøre noget? Jeg kommer her med et bud på hvad der kan gøres for at gøre det mere relevant for almindelige mennesker at interessere sig for energiforbrug. Med energiforbrug mener jeg både el og opvarmning fra eksempelvis fjernvarme og naturgas.
Der er for mig at se to ben i energipolitikken angående vedvarende energi.
Det ene ben er, at få mest muligt vedvarende energi produceret i forhold til forbruget. Dette er mest effektivt i store enheder som eksempelvis havvindmølleparker. Denne del af energipolitikken er den vi har set været den dominerende siden man begyndte af afmontere små privatejede vindmøller.
Den anden del af energipolitikken er der hvor den almindelige borger er deltager i energiproduktionen og besparelserne. Denne del har for mig at se været voldsomt underprioriteret, og i mange tilfælde været direkte modarbejdet politisk.
Men det danske vindmølleeventyr og tilsvarende energiforbedrende tiltag har for størstedelens vedkommende været drevet af privatpersoner, foreninger og små firmaer der har forsøgt sig frem. Først´i tilfælde af en succes har det ført til en større industriel indsats.
Der er et enormt potentiale i almindelige menneskers viden og eksperimenter. Derfor vil en aktiv energipolitik der satser på innovation, være nød til at give muligheder for privatpersoner til at lave energiforsøg.
Dette kunne man motivere ved at tvinge energiselvskaberne til at differentiere energipriserne. Dermed er det ikke kun er den totale besparelse man kan hente, men besparelse på eksempelvis at fordele energiforbruget hen over døgnet eller året. Altså en daglig interesse for ens energiforbrug
Der er to metoder jeg kan foreslå.
To takster.
Man har et antal watt man kan bruge i timen, når dette antal overstiges tændes en advarselslampe inde i huset og resten af forbruget denne klokketime er til høj takst. Dette system blev brugt i Norge i 70'erne og 80'erne.
Herved vil man motivere folk til eksempelvis at vaske tøj og oplade computere om natten. Desuden vil optøning af mad i microovne og lignende energispild kunne begrænses.
Total differentieringDet andet system er at differentiere prisen efter markedsprisen (justeret efter hvor "ren" energiform der bliver produceret).
Her vil man på internettet kunne følge de øjeblikkelige priser, og planlægge ens forbrug efter nogle statistiske pejlemærker. Dette burde allerede være teknisk muligt med de digitale energimålere som er installeret mange steder i dag.
Med denne differentiering af energipriserne vil man tvinge alle energiforbrugere til at tænke i energioptimering.
Desuden vil det have den effekt, at det vil være mindre problematisk at lade private sælge overskudsenergi fra mindre husstandsanlæg. Hvis prisen er differentieret efter markedet, vil man kunne modregne i kroner istedet for kilowatttimer. Prisen er således markedsprisen fraregnet drift af fordelingsnettet.
Man bør dog modvirke at samtlige paracelhuskvarterer i Danmark bliver plastret til i mere eller mindre sikre anordninger. Derfor kunne man sætte en grænse i hvor meget man kan modregne, på det forventede energiforbrug for en gennemsnitsbolig i energiklasse A. Alt herover er at betegne som erhverv, og skal derfor leve op til større krav til eksempelvis typegodkendelse.
Dermed har jeg også sagt, at jeg ikke mener at mindre anlæg skal have typegodkendelse, men kun have godkendt selve netværkstilslutningen, samt leve op til de almindelige regler for byggeri.
Ved dette kunstgreb, samt en række justeringer undervejs, mener jeg at vi kan gøre det til en nationalsport at "regne den ud" på energiområdet.
Der er for mig at se to ben i energipolitikken angående vedvarende energi.
Det ene ben er, at få mest muligt vedvarende energi produceret i forhold til forbruget. Dette er mest effektivt i store enheder som eksempelvis havvindmølleparker. Denne del af energipolitikken er den vi har set været den dominerende siden man begyndte af afmontere små privatejede vindmøller.
Den anden del af energipolitikken er der hvor den almindelige borger er deltager i energiproduktionen og besparelserne. Denne del har for mig at se været voldsomt underprioriteret, og i mange tilfælde været direkte modarbejdet politisk.
Men det danske vindmølleeventyr og tilsvarende energiforbedrende tiltag har for størstedelens vedkommende været drevet af privatpersoner, foreninger og små firmaer der har forsøgt sig frem. Først´i tilfælde af en succes har det ført til en større industriel indsats.
Der er et enormt potentiale i almindelige menneskers viden og eksperimenter. Derfor vil en aktiv energipolitik der satser på innovation, være nød til at give muligheder for privatpersoner til at lave energiforsøg.
Dette kunne man motivere ved at tvinge energiselvskaberne til at differentiere energipriserne. Dermed er det ikke kun er den totale besparelse man kan hente, men besparelse på eksempelvis at fordele energiforbruget hen over døgnet eller året. Altså en daglig interesse for ens energiforbrug
Der er to metoder jeg kan foreslå.
To takster.
Man har et antal watt man kan bruge i timen, når dette antal overstiges tændes en advarselslampe inde i huset og resten af forbruget denne klokketime er til høj takst. Dette system blev brugt i Norge i 70'erne og 80'erne.
Herved vil man motivere folk til eksempelvis at vaske tøj og oplade computere om natten. Desuden vil optøning af mad i microovne og lignende energispild kunne begrænses.
Total differentieringDet andet system er at differentiere prisen efter markedsprisen (justeret efter hvor "ren" energiform der bliver produceret).
Her vil man på internettet kunne følge de øjeblikkelige priser, og planlægge ens forbrug efter nogle statistiske pejlemærker. Dette burde allerede være teknisk muligt med de digitale energimålere som er installeret mange steder i dag.
Med denne differentiering af energipriserne vil man tvinge alle energiforbrugere til at tænke i energioptimering.
Desuden vil det have den effekt, at det vil være mindre problematisk at lade private sælge overskudsenergi fra mindre husstandsanlæg. Hvis prisen er differentieret efter markedet, vil man kunne modregne i kroner istedet for kilowatttimer. Prisen er således markedsprisen fraregnet drift af fordelingsnettet.
Man bør dog modvirke at samtlige paracelhuskvarterer i Danmark bliver plastret til i mere eller mindre sikre anordninger. Derfor kunne man sætte en grænse i hvor meget man kan modregne, på det forventede energiforbrug for en gennemsnitsbolig i energiklasse A. Alt herover er at betegne som erhverv, og skal derfor leve op til større krav til eksempelvis typegodkendelse.
Dermed har jeg også sagt, at jeg ikke mener at mindre anlæg skal have typegodkendelse, men kun have godkendt selve netværkstilslutningen, samt leve op til de almindelige regler for byggeri.
Ved dette kunstgreb, samt en række justeringer undervejs, mener jeg at vi kan gøre det til en nationalsport at "regne den ud" på energiområdet.
Elbiler
Så begynder det så småt med reelle el-alternativer til benzinbilen. Se eksempelvis en Citroen C1 til ca 200.000 kr og med køreegenskaber der kan sammenlignes med benzinalternativet. http://www.danskelbilkomite.dk/Elbil_salg.htm
Især Citroen og Mitsubishi har allerede konverterede biler på markedet. Ved en almindelig søgning, er der indikationer på at der indenfor det næste år, vil være en lang række elbiler i prislejet på 200-300.000 kr for en 4 personers elbil der kan køre på landevej. Regner man prisbesparelsen på strøm ind, burde den mere eller minder have udlignet prisforskellen inden ca 4 år.
Sammen med de små elbiler som Reva og Kewet, som kan fås for 100-150.000 kr fra ny og er mulige at købe brugt, er der det alternativ til benzin, der skal til for at kunne opbygge en fornuftig infrastruktur.
Især Citroen og Mitsubishi har allerede konverterede biler på markedet. Ved en almindelig søgning, er der indikationer på at der indenfor det næste år, vil være en lang række elbiler i prislejet på 200-300.000 kr for en 4 personers elbil der kan køre på landevej. Regner man prisbesparelsen på strøm ind, burde den mere eller minder have udlignet prisforskellen inden ca 4 år.
Sammen med de små elbiler som Reva og Kewet, som kan fås for 100-150.000 kr fra ny og er mulige at købe brugt, er der det alternativ til benzin, der skal til for at kunne opbygge en fornuftig infrastruktur.
 |
  Some rights reserved by RevaNorge |
Energi pumper til industrien
Endelig er der et firma der vil udvikle en varmepumpe til at genanvende varme fra nedkøling i industrien.
I følge Ingeniøren udleder industrien i Danmark årligt 5.000 TeraJoule spildvarme til gråspurvene, varme der i runde tal koster 1 mia kroner. Spildvarmen har hidtil ikke været rentabel at lede ud i fjernvarmenettet på grund af afgifter. Manglende teknologi til at sikre en høj varme, har ligeledes gjort det urentabelt at holde varmen indenfor huset.
Nu vil Carl Bro udvikle nogle varmepumper der ved høj tryk vil kunne få temperaturen på overskudsvarme op på mellem 95 og 150 grader. Derved kan nedkølingsvarme, fra eksempelvis et kølerum på et slagteri, bruges til skoldning i salen ved siden af.
Optimalt set burde der naturligvis også gøres noget ved afgiftsystemet, så det også er rentabelt at bruge overskudsenergi i fjernvarmenettet. Men det er den gamle historie vi kender fra en række andre energibesparende initeativer.
Som så mange andre initiativer er det lige til højrebenet, og ikke rent teknisk noget nyt, men en forbedring af eksisterende teknologi.
Der forventes at der skal bygges 500 anlæg til industrien i Danmark og fødevaresektoren vil være oplagte kunder i første omgang.
Jeg glæder mig til storslagteriet ved Horsens Nord kan blive en spiller på energimarkedet, hvis den tid kommer.
Den oprindelige artikel i ingeniøren
http://commons.wikimedia.org/wiki/User:Cskotland
I følge Ingeniøren udleder industrien i Danmark årligt 5.000 TeraJoule spildvarme til gråspurvene, varme der i runde tal koster 1 mia kroner. Spildvarmen har hidtil ikke været rentabel at lede ud i fjernvarmenettet på grund af afgifter. Manglende teknologi til at sikre en høj varme, har ligeledes gjort det urentabelt at holde varmen indenfor huset.
Nu vil Carl Bro udvikle nogle varmepumper der ved høj tryk vil kunne få temperaturen på overskudsvarme op på mellem 95 og 150 grader. Derved kan nedkølingsvarme, fra eksempelvis et kølerum på et slagteri, bruges til skoldning i salen ved siden af.
Optimalt set burde der naturligvis også gøres noget ved afgiftsystemet, så det også er rentabelt at bruge overskudsenergi i fjernvarmenettet. Men det er den gamle historie vi kender fra en række andre energibesparende initeativer.
Som så mange andre initiativer er det lige til højrebenet, og ikke rent teknisk noget nyt, men en forbedring af eksisterende teknologi.
Der forventes at der skal bygges 500 anlæg til industrien i Danmark og fødevaresektoren vil være oplagte kunder i første omgang.
Jeg glæder mig til storslagteriet ved Horsens Nord kan blive en spiller på energimarkedet, hvis den tid kommer.
Den oprindelige artikel i ingeniøren
http://commons.wikimedia.org/wiki/User:Cskotland
Vindturbine
Helix Wind har lavet en lille video med deres vindturbiner. Det ser lovende ud, og er en ide til at lave et off the grid koncep (Mere herom senere).
Det er en ide som passer til at sætte på alle hustage, også i byer.
Men når du har set dette indlæg så se den næste. Vil du høre på 10 af dem i dit villakvarter? Men ideen er god og som du kan se på youtube kan man finde mange gode eksempler på relativt store anlæg til eksempelvis industribyggeri.
Det er en ide som passer til at sætte på alle hustage, også i byer.
Men når du har set dette indlæg så se den næste. Vil du høre på 10 af dem i dit villakvarter? Men ideen er god og som du kan se på youtube kan man finde mange gode eksempler på relativt store anlæg til eksempelvis industribyggeri.
Abonner på:
Opslag (Atom)