Her forventer ca. 500.000 boligejere at energioptimere deres bolig i løbet af de næste to år. Ligesom 2/3 af boligejerne kunne finde det attraktivt at lave en alternativ energikilde i forbindelse med deres hus.
Foto: TheFriendlyFriend CC: A, SA |
Det der holder folk tilbage er manglende overblik over afprøvede muligheder og manglende økonomiske eksempler.
Begge dele kan jeg selv nikke genkendende til. At finde en håndværker med erfaring indenfor alternativ energi er noget af en opgave. Hovedparten af branchen er baseret på, at folk selv er med til at installere anlægene. Desuden tager samtlige økonomiske beregninger, jeg har set, udgangspunkt i en idealsituation eller enkelteksempler. Jeg har stadig til gode at se analyser af flere hundrede solfanger- og jordvarmeanlæg. At se hvor stor fejlraten er, at få anbefalet håndværkere, eller bare at se en hjemmeside fra en håndværker hvor de offentliggør resultaterne at de anlæg de har installeret.
Selv har jeg aktivt forsøgt at få en solfanger på mit tag siden jeg købte mit hus for to år siden. Men har stadig til gode at få et tilbud hvor alle forhold er taget med.
1 kommentar:
Korrekt, der er masser af håndværksfirmaer som ikke har forstand på mange af de alternative energikilder, og jeg har set og hørt om flere som ikke fungere optimalt fordi solvarme anlægget lige var lavet en smule forkert. Og ja man skal tage sig iagt for beregninger, da de fleste beregninger er totalt teoretiske.
Send en kommentar