Biogas

Biogas er muligvis den del af fremtidens energiforsyning der kan håndtere flest forskellige af de problemstillinger vi står overfor.
Biogassen kan til en hvis grad opspares, både den færdige gas, men i særdeleshed den biomasse der indgår i processerne.
Et biogas anlæg kan håndtere de drivhusgasser der i forvejen kommer fra forrådnelse af biologisk materiale og dyregødning.
Den afgassede biomasse kan stadig bruges som en højkvalitets gødning (og CO2 opsparing)

Er det så meget kompliceret?
Egentlig ikke 
Den simple udgave kan laves i en tønde i haven hvor en gæringsproces afgiver metan som kan brændes. 


I større anlæg kan man styre processen en del mere og både brugsgassen og rensningen er af en meget høj kvalitet. Se eksempelvis her hvordan Daka kan producere gas til 4.000 husstande ud af madaffald.
https://www.refood.dk/dk/rfdk/genanvendelse/bioforgasning/

Opsparing af CO2 og bekæmpelse af forurening ved brug af alger.

Her er en metode der både kan nedbringe luftens indhold af CO2 og desuden håndtere andre miljøproblemer eksempelvis tidligere tiders minedrift der ofte har efterladt store områder forurenet eller begrænse skaderne i stærkt forurenede søer.

Derfor har jeg fremtænkt en løsning der potentielt kan bidrage til alle disse problemstillinger, samtidig med at der er et potentielt energioverskud.
Og som side effekt har løsningen også potentiale til at hjælpe med at opbevare radioaktivt materiale sikkert.

Hele setuppet er baseret på

  • Brune makroalger (der kan optage tungmetaller)
  • Evt suppleret af blågrønne alger (Der vokser hurtigt og kan binde kvælstof fra luften)
  • Biogas.


Ved minen eller søens kant laves et eller flere dyrkningsanlæg til alger. I nogle tilfælde kan dyrkningen foregå direkte i minens åbning eller i nærliggende havbrug.

Der dyrkes blandt andet brune makroalger som har stor modstandskraft overfor forurenet vand og kan optage tungmetaller og radioaktivt materiale. Denne proces er ikke afhængig af om planten lever eller er død og derfor kan det også bruges i så stærkt forurenet et område at planten vil dø.
Disse høstes kontinuerligt og bruges til at drive et biogasanlæg.
Strømmen og varmen fra dette biogasanlæg skal bruges til at optimere dyrkningen af algerne og til at transporterer den afgassede biomasse ned i minen, hvor biomassen fungerer som hhv. opbevaring af CO2 fra atmosfæren og som fiksering af skadelige stoffer i minen.
Ud over strøm, vil biogasanlægget også begrænse den fortsatte forrådnelse, og dermed begrænse udslippet af  Metan og andre drivhusgasser.

Fiksering af tungmetaller og radioaktiv materiale
Optimalt set vil de brune makroalger fiksere tungmetaller og evt. radioaktive stoffer, som vil synke til bunds i minen. Derved vil overfladevand og grundvand ikke blive forurenet yderligere fra men være koncentreret på bunden af minen.

Blågrønne alger
For at optimere selve CO2 fikseringen og øge biomassen til biogasanlægget kan man supplere med dyrkning af forskellige former for blågrønne alger. Under optimale forehold kan blågrønne alger fordoble sin masse i døgnet og vil derfor i praksis kunne bruges som buffer hvis man mangler energi. Desuden kan flere blågrønne alger selv fiksere Kvælstof fra luften hvis der mangler kvælstof i vandet og gødningsbehovet kan derfor begrænset.

Umiddelbart vurderer jeg at især åbne miner er egnet til dette. Her risikerer man ikke lufthuller i minegange, som kan give problemer med blandt andet metan fra forrådnelsesprocessen og skabe geologiske problemer. I åbne miner har du også det relativt mindste overfladeareal der skal overvåges og sidst men ikke mindst er det en mineform der typisk allerede er ved at blive fyldt med vand der risikerer at forurene omkringliggende vandmiljø. Problemerne er derfor mest akutte her.

Hvad så når minen er opfyldt med biomasse?
Så kan man enten  flytte anlægget.
Eller fortsætte med at producere bruge biomassen og overskudenergien til andre foremål. Eksempelvis fortsætte biogasanlægget som kraft/varmeværk,der producerer gødning, biobrændsel, bioetanol, brint osv.

Minerne der nu er en eller flere søer med et stort bundlag af slam, vil have behov for at blive overvåget fremover, men denne proces, som egentlig er en kraftig upspeedet naturlig proces, bør efter en årrække kunne stabiliseres som søer med et markant forbedret vandmiljø.

Se mere her:
https://www.kattegatcentret.dk/files/AlgeCenterDanmark/Folder_RegionMidt_2013_DA_red.pdf