El og brint biler på DR2

10. september i 2011 var der tema om danske biler på DR2.
Elbildelen kan ses her. http://www.dr.dk/nu/player/#/dr2-tema-danske-bildroemme/16921

Efter at have set dette program undrer jeg mig stadig over at der ikke er blevet produceret og solgt flere typer ellert.
Et billigt lukket køretøj, hvor rækkevidden er minimum 40-50 km og prisen er det vigtigtste parameter. I dag kan man købe en elknallert for ca. 6.000 kr, men en ellert koster mere end en lille benzinbil.
I store træk forventer jeg en el-kabinescooter til under 50.000 kr alt incl. Eller under 20.000 kr uden batterier. Og mulighed for at bruge forskellige typer batterier.

Windbelt

Du kender nok lyden af et stykke hårdt udspændt pastik eller snor der vibrere i vinden. Eksempelvis fra snoren man har bundet ting fast på en trailer med.
Den vibration kan man lave til el uden at have behov for bevægelige dele. Derved har man en mulighed for at producere el steder hvor man ikke kan vedligeholde en generator, eller steder hvor der er et stort slid fra vejr og vind.


Læs mere på alternativenergi.org

To ud af tre boligejere ønsker at lave energi selv

Jeg faldt over denne artikel fra Dansk Byggeri der har fået foretaget en analyse af boligejeres forhold til energioptimering af huse.
Her forventer ca. 500.000 boligejere at energioptimere deres bolig i løbet af de næste to år. Ligesom 2/3 af boligejerne kunne finde det attraktivt at lave en alternativ energikilde i forbindelse med deres hus.
solar energy
Foto: TheFriendlyFriend CC: A, SA
Tallene taler egentlig for sig selv, på trods af en mildets talt slingrende politik på området, er alternativ energi en folkesag. En sag langt de fleste mennesker kan se en mening i.
Det der holder folk tilbage er manglende overblik over afprøvede muligheder og manglende økonomiske eksempler.

Begge dele kan jeg selv nikke genkendende til. At finde en håndværker med erfaring indenfor alternativ energi er noget af en opgave. Hovedparten af branchen er baseret på, at folk selv er med til at installere anlægene. Desuden tager samtlige økonomiske beregninger, jeg har set, udgangspunkt i en idealsituation eller enkelteksempler. Jeg har stadig til gode at se analyser af flere hundrede solfanger- og jordvarmeanlæg. At se hvor stor fejlraten er, at få anbefalet håndværkere, eller bare at se en hjemmeside fra en håndværker hvor de offentliggør resultaterne at de anlæg de har installeret.
Selv har jeg aktivt forsøgt at få en solfanger på mit tag siden jeg købte mit hus for to år siden. Men har stadig til gode at få et tilbud hvor alle forhold er taget med.

Bølgeenergi

Indtil nu har diverse bølgeenergiprojekter haft det svært. Enten er de forlist som resultat af manglende finansiering eller de er simpelthen forlist. Her er et bud på et fleksibelt anlæg der kunne bruges i mange forskellige afskygninger.
Anlægget består af en række flydende leddelte rør, der skaber energi når de bevæger sig i forhold til hinanden. (se filmen) Slangerne bør placeres på relativt dybt vand for at få en stor effekt hvilket skaber et problem i forhold til infrastrukturen. Havvindmøller placeres eksempelvis på lavt vand.

En oplagt mulighed er at placere den i forbindelse med ældre havboreplatforme. Steder hvor infrastrukturen er iorden og hvor det er realistisk at få strøm eller brint til land igennem en eksisterende rørledning.
Andre anvendelsesmuligheder er at bruge rørene som supplement til solenergi i øsamfund.
En tredie mulighed kunne være at placere ladestationer til havs, så skibe kunne lade strøm eller brint og derved gøre hybriddrift af skibsdrift muligt.

Hvis enhederne er udstyret med GPS, vil man ved forlis kunne finde dem igen, og skibe vil kunne navigere i forhold til dem.

Regn den selv ud på energiområdet

Hvorfor er så få interesseret i at gøre noget på energiområdet, og hvorfor oplever mange at de løber panden mod en mur når de endelig forsøger at gøre noget? Jeg kommer her med et bud på hvad der kan gøres for at gøre det mere relevant for almindelige mennesker at interessere sig for energiforbrug. Med energiforbrug mener jeg både el og opvarmning fra eksempelvis fjernvarme og naturgas.
Electricity meter
Der er for mig at se to ben i energipolitikken angående vedvarende energi.
Det ene ben er, at få mest muligt vedvarende energi produceret i forhold til forbruget. Dette er mest effektivt i store enheder som eksempelvis havvindmølleparker. Denne del af energipolitikken er den vi har set været den dominerende siden man begyndte af afmontere små privatejede vindmøller.
Den anden del af energipolitikken er der hvor den almindelige borger er deltager i energiproduktionen og besparelserne. Denne del har for mig at se været voldsomt underprioriteret, og i mange tilfælde været direkte modarbejdet politisk.
Men det danske vindmølleeventyr og tilsvarende energiforbedrende tiltag har for størstedelens vedkommende været drevet af privatpersoner, foreninger og små firmaer der har forsøgt sig frem. Først´i tilfælde af en succes har det ført til en større industriel indsats.
Der er et enormt potentiale i almindelige menneskers viden og eksperimenter. Derfor vil en aktiv energipolitik der satser på innovation, være nød til at give muligheder for privatpersoner til at lave energiforsøg.
Dette kunne man motivere ved at tvinge energiselvskaberne til at differentiere energipriserne. Dermed er det ikke kun er den totale besparelse man kan hente, men besparelse på eksempelvis at fordele energiforbruget hen over døgnet eller året. Altså en daglig interesse for ens energiforbrug
Der er to metoder jeg kan foreslå.

To takster.
Man har et antal watt man kan bruge i timen, når dette antal overstiges tændes en advarselslampe inde i huset og resten af forbruget denne klokketime er til høj takst. Dette system blev brugt i Norge i 70'erne og 80'erne.
Herved vil man motivere folk til eksempelvis at vaske tøj og oplade computere om natten. Desuden vil optøning af mad i microovne og lignende energispild kunne begrænses.

Total differentieringDet andet system er at differentiere prisen efter markedsprisen (justeret efter hvor "ren" energiform der bliver produceret).
Her vil man på internettet kunne følge de øjeblikkelige priser, og planlægge ens forbrug efter nogle statistiske pejlemærker.  Dette burde allerede være teknisk muligt med de digitale energimålere som er installeret mange steder i dag.

Med denne differentiering af energipriserne vil man tvinge alle energiforbrugere til at tænke i energioptimering.
Desuden vil det have den effekt, at det vil være mindre problematisk at lade private sælge overskudsenergi fra mindre husstandsanlæg. Hvis prisen er differentieret efter markedet, vil man kunne modregne i kroner istedet for kilowatttimer. Prisen er således markedsprisen fraregnet drift af fordelingsnettet.

Man bør dog modvirke at samtlige paracelhuskvarterer i Danmark bliver plastret til i mere eller mindre sikre anordninger. Derfor kunne man sætte en grænse i hvor meget man kan modregne, på det forventede energiforbrug for en gennemsnitsbolig i energiklasse A. Alt herover er at betegne som erhverv, og skal derfor leve op til større krav til eksempelvis typegodkendelse.
Dermed har jeg også sagt, at jeg ikke mener at mindre anlæg skal have typegodkendelse, men kun have godkendt selve netværkstilslutningen, samt leve op til de almindelige regler for byggeri.

Ved dette kunstgreb, samt en række justeringer undervejs, mener jeg at vi kan gøre det til en nationalsport at "regne den ud" på energiområdet.