Biogas

Biogas er muligvis den del af fremtidens energiforsyning der kan håndtere flest forskellige af de problemstillinger vi står overfor.
Biogassen kan til en hvis grad opspares, både den færdige gas, men i særdeleshed den biomasse der indgår i processerne.
Et biogas anlæg kan håndtere de drivhusgasser der i forvejen kommer fra forrådnelse af biologisk materiale og dyregødning.
Den afgassede biomasse kan stadig bruges som en højkvalitets gødning (og CO2 opsparing)

Er det så meget kompliceret?
Egentlig ikke 
Den simple udgave kan laves i en tønde i haven hvor en gæringsproces afgiver metan som kan brændes. 


I større anlæg kan man styre processen en del mere og både brugsgassen og rensningen er af en meget høj kvalitet. Se eksempelvis her hvordan Daka kan producere gas til 4.000 husstande ud af madaffald.
https://www.refood.dk/dk/rfdk/genanvendelse/bioforgasning/

Opsparing af CO2 og bekæmpelse af forurening ved brug af alger.

Her er en metode der både kan nedbringe luftens indhold af CO2 og desuden håndtere andre miljøproblemer eksempelvis tidligere tiders minedrift der ofte har efterladt store områder forurenet eller begrænse skaderne i stærkt forurenede søer.

Derfor har jeg fremtænkt en løsning der potentielt kan bidrage til alle disse problemstillinger, samtidig med at der er et potentielt energioverskud.
Og som side effekt har løsningen også potentiale til at hjælpe med at opbevare radioaktivt materiale sikkert.

Hele setuppet er baseret på

  • Brune makroalger (der kan optage tungmetaller)
  • Evt suppleret af blågrønne alger (Der vokser hurtigt og kan binde kvælstof fra luften)
  • Biogas.


Ved minen eller søens kant laves et eller flere dyrkningsanlæg til alger. I nogle tilfælde kan dyrkningen foregå direkte i minens åbning eller i nærliggende havbrug.

Der dyrkes blandt andet brune makroalger som har stor modstandskraft overfor forurenet vand og kan optage tungmetaller og radioaktivt materiale. Denne proces er ikke afhængig af om planten lever eller er død og derfor kan det også bruges i så stærkt forurenet et område at planten vil dø.
Disse høstes kontinuerligt og bruges til at drive et biogasanlæg.
Strømmen og varmen fra dette biogasanlæg skal bruges til at optimere dyrkningen af algerne og til at transporterer den afgassede biomasse ned i minen, hvor biomassen fungerer som hhv. opbevaring af CO2 fra atmosfæren og som fiksering af skadelige stoffer i minen.
Ud over strøm, vil biogasanlægget også begrænse den fortsatte forrådnelse, og dermed begrænse udslippet af  Metan og andre drivhusgasser.

Fiksering af tungmetaller og radioaktiv materiale
Optimalt set vil de brune makroalger fiksere tungmetaller og evt. radioaktive stoffer, som vil synke til bunds i minen. Derved vil overfladevand og grundvand ikke blive forurenet yderligere fra men være koncentreret på bunden af minen.

Blågrønne alger
For at optimere selve CO2 fikseringen og øge biomassen til biogasanlægget kan man supplere med dyrkning af forskellige former for blågrønne alger. Under optimale forehold kan blågrønne alger fordoble sin masse i døgnet og vil derfor i praksis kunne bruges som buffer hvis man mangler energi. Desuden kan flere blågrønne alger selv fiksere Kvælstof fra luften hvis der mangler kvælstof i vandet og gødningsbehovet kan derfor begrænset.

Umiddelbart vurderer jeg at især åbne miner er egnet til dette. Her risikerer man ikke lufthuller i minegange, som kan give problemer med blandt andet metan fra forrådnelsesprocessen og skabe geologiske problemer. I åbne miner har du også det relativt mindste overfladeareal der skal overvåges og sidst men ikke mindst er det en mineform der typisk allerede er ved at blive fyldt med vand der risikerer at forurene omkringliggende vandmiljø. Problemerne er derfor mest akutte her.

Hvad så når minen er opfyldt med biomasse?
Så kan man enten  flytte anlægget.
Eller fortsætte med at producere bruge biomassen og overskudenergien til andre foremål. Eksempelvis fortsætte biogasanlægget som kraft/varmeværk,der producerer gødning, biobrændsel, bioetanol, brint osv.

Minerne der nu er en eller flere søer med et stort bundlag af slam, vil have behov for at blive overvåget fremover, men denne proces, som egentlig er en kraftig upspeedet naturlig proces, bør efter en årrække kunne stabiliseres som søer med et markant forbedret vandmiljø.

Se mere her:
https://www.kattegatcentret.dk/files/AlgeCenterDanmark/Folder_RegionMidt_2013_DA_red.pdf

Noor - Verdens største solenergianlæg til produktion af el.

Verdens største solenergianlæg. Som så mange andre af sin størrelse så er det ikke traditionelle elpaneler men spejle der varmer væske som driver en dampturbine.

Anlæget Noor skulle gerne kunne forsyne 1,1 millioner marokkanere med el og gøre det muligt for Marokko at eksportere el til Europa.

Hvor mange solpaneler skal der til for at forsyne jorden med energi?

En af solenergis store problemer er at der hvor det bedst kan betale sig at installere solpaneler er steder hvor der ikke er det store energibehov.
En anden stor udfordring er at især solceller er ganske ressourcekrævende at producere. Der er der dog alternativer som spejle der til sammen opvarmer vand der trækker en dampturbine.

Artiklen herunder viser det areal der skal til for at forsyne hele jorden med energi ved en 20% udnyttelse af den sol der rammer jorden. Arealet er ikke enormt relativt set, og kan have afledte positive effekter, eksempelvis til at standse spredning af ørken. Og gøre områder som i dag ikke har stor værdi mere værdifulde for verdens infrastruktur.

Så mange solpaneler skal der til for at forsyne jorden med energi.

Selvvandende højbede.

Der findes mange måder at gøre et højbed selvvandende. Jeg overvejer at tilslutte mine nedløbsrør direkte på sådan nogle højbede. Så vil jeg næsten ikke skulle vande.(man kunne eventuelt lave en indikation på hvor meget vand der er i med et elektrikkerrør og flyder.

Hvad er energi og sparer man egentlig strøm på lavenergi elprodukter?

Har fundet en fantastisk artikel om hvad energi er, som vi alle kan blive klogere af.
Her er jeg blevet klogere på et par af de sparetricks vi alle har indrettet os på.
Eksempelvis at der ikke er noget el sparet hvis man har elvarme, og skifter ens elektriske lys om til energisparepærer. Af den simple grund at alt den el man sparer på lyset normalt ville have været en varmekilde, som nu skal erstattes af elvarme. Det samme kan siges om standbystrøm der også reelt er ekstra opvarmning af boligen.

En forsigtig konklusion er altså at det man sparer på strømmen i ens bolig, bruger man ekstra på opvarmning. Og hvis ens varmekilde er el, (eller dyr) så vil man kun have en total besparelse i sommerhalvåret hvor man ikke har et stort varmebehov.
I mit tilfælde hvor min varmekilde er fra et lille gasfyret fjernvarmeværk, med et ineffektivt fordelingsnet, kan det absolut diskuteres om jeg overhovedet skal bruge penge på elbesparelser. 

Muligvis kan det være en rigtig god forretning at jeg netop har fået udluftning med varmeveksling. Den el jeg bruger, vil sænke luftfugtigheden i mit hus og vil betyde at jeg aldrig behøver lufte yderligere ud. Begge dele noget der vil sænke mit varmebehov.

Musik og solfanger

Fantastisk at man kan forbedre en billig solfanger med popmusik og støj.

Desværre er det ikke de solceller de fleste bruger, men den billige som har en effekt på en brøkdel.

Link til artikel på dr