Noor - Verdens største solenergianlæg til produktion af el.

Verdens største solenergianlæg. Som så mange andre af sin størrelse så er det ikke traditionelle elpaneler men spejle der varmer væske som driver en dampturbine.

Anlæget Noor skulle gerne kunne forsyne 1,1 millioner marokkanere med el og gøre det muligt for Marokko at eksportere el til Europa.

Hvor mange solpaneler skal der til for at forsyne jorden med energi?

En af solenergis store problemer er at der hvor det bedst kan betale sig at installere solpaneler er steder hvor der ikke er det store energibehov.
En anden stor udfordring er at især solceller er ganske ressourcekrævende at producere. Der er der dog alternativer som spejle der til sammen opvarmer vand der trækker en dampturbine.

Artiklen herunder viser det areal der skal til for at forsyne hele jorden med energi ved en 20% udnyttelse af den sol der rammer jorden. Arealet er ikke enormt relativt set, og kan have afledte positive effekter, eksempelvis til at standse spredning af ørken. Og gøre områder som i dag ikke har stor værdi mere værdifulde for verdens infrastruktur.

Så mange solpaneler skal der til for at forsyne jorden med energi.

Selvvandende højbede.

Der findes mange måder at gøre et højbed selvvandende. Jeg overvejer at tilslutte mine nedløbsrør direkte på sådan nogle højbede. Så vil jeg næsten ikke skulle vande.(man kunne eventuelt lave en indikation på hvor meget vand der er i med et elektrikkerrør og flyder.

Hvad er energi og sparer man egentlig strøm på lavenergi elprodukter?

Har fundet en fantastisk artikel om hvad energi er, som vi alle kan blive klogere af.
Her er jeg blevet klogere på et par af de sparetricks vi alle har indrettet os på.
Eksempelvis at der ikke er noget el sparet hvis man har elvarme, og skifter ens elektriske lys om til energisparepærer. Af den simple grund at alt den el man sparer på lyset normalt ville have været en varmekilde, som nu skal erstattes af elvarme. Det samme kan siges om standbystrøm der også reelt er ekstra opvarmning af boligen.

En forsigtig konklusion er altså at det man sparer på strømmen i ens bolig, bruger man ekstra på opvarmning. Og hvis ens varmekilde er el, (eller dyr) så vil man kun have en total besparelse i sommerhalvåret hvor man ikke har et stort varmebehov.
I mit tilfælde hvor min varmekilde er fra et lille gasfyret fjernvarmeværk, med et ineffektivt fordelingsnet, kan det absolut diskuteres om jeg overhovedet skal bruge penge på elbesparelser. 

Muligvis kan det være en rigtig god forretning at jeg netop har fået udluftning med varmeveksling. Den el jeg bruger, vil sænke luftfugtigheden i mit hus og vil betyde at jeg aldrig behøver lufte yderligere ud. Begge dele noget der vil sænke mit varmebehov.

Musik og solfanger

Fantastisk at man kan forbedre en billig solfanger med popmusik og støj.

Desværre er det ikke de solceller de fleste bruger, men den billige som har en effekt på en brøkdel.

Link til artikel på dr

Smartgrid og oplagring af energi


Med de nye regler for solceller vil det være oplagt at lave små private ellagre. Jeg mener imidlertid at det vil være tåbeligt da vi allerede har et netværk som kan fordele energien. Ved at gøre det rentabelt at fordele sit forbrug, vil nettet kunne udnytte mere energi, istedet for at disse mere eller mindre farlige private ellagre.
Jeg vurderer at jeg selv vil kunne omfordele mindst halvdelen af mit forbrug, hvis jeg installerede timere og tænkte mig lidt om. Men det skulle der være et markant incitament til før jeg ville gøre. Eksempelvis at den dyreste kvh er 5-10 gange dyrere end den billigste.
Allerede nu begynder vi at få mange apperater som er gode til smartgrid eksempelvis bærbare computere, ipads, elcykler, støvsugerrobotter osv. Alle disse ting vil kunne aftage overskudsstrøm på kort sigt. Som privatforbruger ser jeg intet behov for at kunne oplagre strøm i anden form end til brug i en eldreven ting som de nævnte. Til gengæld forventer jeg at antallet af batteridrevne apparater eksploderer, og eksempelvis vaskemaskiner vil med fordel kunne have smartgrid vaskeprogrammer hvor temperatur og vaskelængde varierer efter energiprisen.

Som mange har nævnt ser jeg derimod både økonomi og fordele i at kunne opbevare "gratis" varme, som er min husholdnings klart største forbrugspost, og det eneste sted hvor jeg på nuværende tidspunkt vil kunne få en økonomisk gevinst.
Her har jeg hørt om to projekter som jeg kunne finde på at lave. Et en solcelledreven pumpe der driver en traditionel solfanger. Overskudsenergien leden ned i en dyb gulvvarme som er placeret i fundamentet under huset (kræver at man har en dyb isoleret sokkel og har isoleret under gulvvarmen) dette anlæg burde kunne holde et hus frostfrit året rundt og vil kunne øge temperaturen på forbrugsvand i vinterhalvåret. Og lidt firkantet så kræver den bare at man isolerer lidt ekstra når man graver ud til sit nye hus.
Den anden løsning jeg har hørt med overskuds energi er at bruge den til at forlænge sæsonen i sit drivhus ved at lede varme derind, evt også i en fiskedam med karper der kan omsætte ens græsaffald til gødning og virke som forsinkelse på ens afløbsrør (noget der på sigt vil kunne give en billigere afledningsafgift)
Man får altså omsat ens varme til mad og gødning til haven. (Her vil ren el kunne omsættes til at drive vækstlamper med billige batterier så dagene forlænges og afgrøderne kan vokse hurtigere)
Jeg forventer at det bliver kombinationen af smartgrid (som er et langt større potentiale i end alle former for el opsamling) og overgangen til eldrevne køretøjer der vil være vejen frem. Alle former for private ellagre mener jeg hører til en tid til hvor det var en forudsætning for forsyningssikkerhed, og er reelt meningsløs at lave i private hjem i den vestlige verden.
Eksempel på en meget simpel smartgridløsning, som har virket i Norge i 80'erne var der to elmålere, en der måler det totale energiforbrug og en der kun målte når man havde brugt over en hvis grænse energi indenfor en time. Dette overforbrug betalte man ganske meget ekstra for. Derved kunne man billigere søge for forsyningssikkerheden og kunne klare sig med et lidt mindre elnet.
Et lovtiltag kunne være at brandbeskatte små benzinmotorer til eksempelvis motorplænklippere, græstrimmere osv. Det vil betyde at maskinparken i haverne primært vil køre på el og primært solenergi.

Bil der kører på luft.

Fantastisk en bil/kabinescooter der kører på komprimeret luft. En energikilde der absolut har sine begrænsninger. Men inden vi griner for højt så er er det indiske firma TATA motors der står bag de første til at udvikle det vi i dag kender som microbiler (Toyota Aygo agtige biler). De lavede deres TATA Nano i 1997 en bil som er skamløst kopieret til senere microbiler.
TATA har desuden den fordel at de i Indien har et enormt hjemmemarked og næsten uanede muligheder for at udvikle og teste.

Hvis man sammenligner energi i formen komprimeret luft, i forhold til el så har de hver deres fordele.
Men hvis man bruger køretøjer på eksempelvis et hospital eller en fabrik. Så vil man kunne "lade det op" på sekunder overalt, istedet for et elkøretøj der bruger timer på opladning. Desuden er der ingen dyre batterier som vejer og skal udskiftes.
Alt i alt vil man have et køretøj der er billigt at producere ufatteligt nemt at "lade op".
Og TATA vil have mulighed for at udvikle på en teknologi, som allerede bliver brugt i eksempelvis industriværktøj.